Elektrondiffraktion i kulfolieFormålFormuler selv et formål med øvelsen. ApparaturDer benyttes et elektronrør, der består af en elektronkanon med en katode i form af en glødetråd og en anode. Med en spændingsforskel på nogle kV mellem anode og katode frembringes en stråle af elektroner, hvor elektronerne meget nær har samme hastighed. Elektronerne passerer derefter igennem et folie med et polykrystallinsk grafitlag, hvorefter de rammer et fluorescerende lag på rørets forende, som derved lyser. Teoride Broglie-bølgelængden for en elektron accelereret over en spændingsstigning på U er
Carbonatomerne i grafitlaget har en gennemsnitlig afstand <d>, der kan beregnes af hvor M er carbons molarmasse, NA er Avogadro konstanten, og r = 2,3 ·103 kg/m3 er grafits densitet. Opgave 1
Interferens i folietDer gælder den samme ligning for elektronbølgernes interferens i et krystalgitter som for røntgenstråling, nemlig Braggs ligning: Skal en bølge, som reflekteres fra det første krystallag, være i fase med en bølge, der reflekteres fra det andet krystallag, må vejforskellen for de to bølger være et helt antal bølgelængder. Der gælder derfor, at I vores forsøg har vi kun 1. ordens spektret, altså n = l. Opgave 2Hvorledes kan vi være sikre på, at de to ringe vi ser ikke repræsenterer 1.ordens og 2.ordens spektret?
Betragter vi en elektron, der rammer et enkelt grafitkrystal under strejfningsvinklen q, vil den reflekterede elektrons bevægelsesretning danne vinklen 2q med den oprindelige retning. Da mange krystaller er ens orienteret i grafitlaget, vil elektroner, for hvilke det gælder, at
frembringe en lysende cirkel med radius R på skærmen, idet elektronbølgerne i disse retninger vil være i fase og forstærke hinanden. Kaldes afstanden til skærmen for L, får vi for små vinkler følgende udtryk og derfor indsættes dette i Braggs ligning fås
hvor d er gitterafstanden i grafitkrystallerne, og der kan her være tale om to forskellige værdier d1 og d2 , som vist på tegningen over carbonatomernes placering. Bemærk, at et grafitkrystal består af lag med plane regulære sekskanter med atomerne i vinkelspidserne. Afstanden mellem planerne er noget større end kantlængden a i sekskanterne. Vi får to ringe på skærmen svarende til dl og d2. Opgave 3
Af formlerne (1) og (2) kan man udlede følgende sammenhæng mellem de målelige størrelser U og R Af (3) finder man
Opgave 4Eftervis (3). DatabehandlingAfbild U som funktion af R på dobbelt-logaritmisk papir. Tegn de to grafer hørende til dl og d2. Da log(U)= log(k)- 2·log(R), skal du forvente to rette linjer. Aflæs af graferne for hvert tilfælde konstanten k og bestem d hjælp af (4). Beregn dernæst bølgelængderne af (2) for hver værdi af U. Sammenlign med de beregnede de Broglie-bølgelængder.
Data og beregnede værdier
|